Seminarer

HOVEDSTADENS KULTURHISTORISKE ARKIVER (HOKA)

                             Emne: Ungdom

Dato: Fredag den 29. maj 2026

                             Sted: Stenløse Kulturhus, lille sal, 1. sal, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Med S-tog: Stenløse Station.

Tilmelding: Påkrævet. Henvendelse til Peter Damgaard senest 12. september på mail: pdm.hb.bk@taarnby.dk

Alle steder har haft unge mennesker, og alle steder har skullet forholde sig til udviklingen i ungdomskultur gennem tiden – fra de unge som arbejdsressource til problembørn, der helst skulle beskæftige sig med sunde, kommunale tilbud. Opbygningen af lokale ungdomsklubber, spillesteder, sportsfaciliteter, spejderhytter, gymnasier m.v. i kommunerne viser, at ungdommen hurtigt efter krigen blev et emne, som var omdiskuteret og som man forsøgte at håndtere på forskellig vis.

Nok alle arkiver vil have kilder, der kan belyse udviklingen i ungdomskultur over tid, så i dette seminar dykker vi ned i nogle eksempler fra vores medlemmers samlinger.

Det foreløbige program med arbejdstitler er som følger:

9.45-10:          Ankomst og morgenkaffe

10-10.45:        Lisbeth Hollensen, Forstadsmuseet, om ungdomskultur i Brøndby

10.45-11.30:    Julie Mørk-Hansen, Kongernes Samling, om ungdomskultur i kongehuset

11.30-12.15:    Kári Knútson, Ballerup Stadsarkiv, om rockerklub og arkivrollespil i Ballerup

12.15-13:        Frokost

13-13.45:        Henning Bro, tidl. Frederiksberg Stadsarkiv, om ungdomsboliger i hovedstadsmetropolen

13.45-14.30     Janus Clausen, Skoletjenesten Pederstrup, om Teen Clubs i Brøndby, Gladsaxe og Ballerup 1965-70.

Undervejs vil der være nogle pauser og eftermiddagskaffe. Frokosten er vegetarisk.

Af hensyn til forplejningen bedes I melde jer til senest d. 25. maj ved at skrive en mail til pdm.hb.bk@taarnby.dk I bedes også angive eventuelle særlige ønsker til forplejning.

Deltagelse er gratis for HOKAs medlemmer.

Vel mødt, alle arkivarer, der er eller har været unge!

Og i øvrigt:

Tidsskriftet Metropol beskæftiger sig med hovedstadsmetropolens (inklusiv opland og Øresund) historie og udvikling fra middelalderen og til i dag. Fokus er tværkommunalt og med interesse for de forskellige by- og landområders forløb, udviklinger, specialiseringer, samvirker og rivaliseringer. Altså hvordan metropolen bliver til en byregion med indbyrdes forskellige centre, der opfylder forskellige behov om boliger, industri, service osv.

Man kan læse tidsskriftet her: https://tidsskrift.dk/metropol

HOKA efterlyser personer, der har lyst til at indgå i redaktionen og videreføre Metropol som et fagtidsskrift for historiske artikler om hovedstadens udvikling, med et HOKA-relevant perspektiv: hovedstadsområdets historie er ikke kun den indre by bag voldene, men består også af oplandet, forstæderne, kommunerne og i samspillet mellem center og periferi.

Har du lyst til at deltage i dette projekt, og undervejs gå mere i dybden med redaktionsarbejde, så skriv venligst til pdm.hb.bk@taarnby.dk

HOVEDSTADENS KULTURHISTORISKE ARKIVER (HOKA)

                             Emne: Arkiverne og kommunalvalget, 2025

Dato: Fredag den 19. september 2025

                             Sted: Forstadsmuseet, Auditoriet, Vester Kvartergade 5, Hvidovre

Tilmelding: Påkrævet. Henvendelse til Darius Monfared senest 12. september på mail: drm@herlevbibliotek.dk

Program

9.30-9.50 – Morgenbrød

9.50-10.00 – Velkomst ved Darius Monfared (fmd.)

10.00-11.00 – Hvor kommunale er kommunalvalg? Ændring af de lokale partisystemer 1970-2007 ved Ulrik Kjær, professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

11.00-11.10 – Pause

11.10-12.15 – Kampen om magten og den stærke forstadsfortælling i hovedstadsområdet 1945-1980 ved Anders Dalsager, arkivar, Hørsholm Arkiv & Museum Nordsjælland.

12.15-12.45 – Frokost

12.45-13.15 – Præsentation af politiske og kommunale kilder i Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkivs samlinger ved Jesper Jørgensen, arkivar, Arbejdermuseet & ABA.

13.15-14.00 – Præsentation af Rigsarkivets materialesamling om kommunevalg 1909-1966 samt kilder til valg i kommunearkiverne ved Peter Damgaard, arkivar, Tårnby Kommunearkiv

14.00-14.15 – Kaffe

14.15- 14.25 – Diskussionsoplæg ved Anders Dalsager: Tendenser og mangel på politiske kilder i arkivernes samlinger.

14.25-15.00 – Plenumdebat. Moderator: Peter Damgaard.

15.00-15.30 – Fredagsbar (øl og vand)

NB. Der tages forbehold for ændringer i programmet.